Foreningen Værkstedet

Foreningen Værkstedet er for alderspensionister, efterlønnere og førtidspensionister, som har lyst til at udfolde deres kreative evner. De holder til i huset mandag til fredag i tidsrummet 8.00-15.00.

Der er som udgangspunkt, ikke tilknyttet nogle undervisere til foreningen Værkstedet, men der vil altid være mulighed for at få hjælp og inspiration fra de andre brugere/frivillige.

Som medlem af foreningen Værkstedet, medbringer du selv dine materialer, med mindre at du vil arbejde med ler. Ler købes gennem foreningen, for at sikre ensartet og sikker brænding.

Der altid mulighed for en snak med andre brugere. Værkstedet har et fint nyrenoveret te-køkken med mikrobølgeovn, der er ikke mulighed for at købe mad på stedet, så tag madpakken med og nyd den i selskab med andre.

På Værkstedet respekterer vi hinandens kreative bidrag og stedets faciliteter. Som frivillig bruger af Værkstedet, er du med til at værne om maskinerne og værktøjet og rydde pænt op efter dig selv. Du deltager i vedligeholdelse og opsyn med Værkstedet, samtidig med at alle bidrager til den positive stemning og atmosfære, som der er på stedet.

Hvilke ting kan du beskæftige dig med på Værkstedet?

  • Træarbejde
  • Jern og metal
  • Maskiner og mekanik
  • Keramik og glas
  • Sølvarbejde og stenslibning
  • Håndarbejde
  • Socialt samvær

Nye tiltag kan evt. imødekommes.

Værkstederne råder over ældre og nyere professionelle bearbejdningsmaskiner.
På Værkstedet er der ingen produktion, der fremstilles kun, hvad den enkelte bruger ønsker at lave. Du kan ikke få udført arbejde af andre. Men på alle Værkstedets afdelinger findes der folk, som har kendskab til området. Er du i tvivl eller har du spørgsmål, kan du ofte få vejledning, et godt råd og en hjælpende hånd.

Er du interesseret i at høre mere eller vil du være sikker på, at du kan få hjælp med netop din interesse, kan det anbefales at du ringer og aftaler en tid med kontaktpersonen for netop den aktivitet du interesseret i. Du finder kontaktpersonen for hver aktivitet under fanen afdelinger.

Rundvisning og medlemskab
Du er altid velkommen til at kigge forbi Østergade 40 i åbningstiden. Vil du være sikker på, at der er en til at vise dig rundt, så ring til en kontaktperson for din interesse eller en fra bestyrelsen og få en snak og bestil en rundvisning. For at blive medlem på Værkstedet, skal du først have en rundvisning. Du kan også møde op mandage mellem kl. 10.00 – 12.00

Efter du har fået en rundvisning, skal du henvende dig til Gorm Svane på tlf.: 22 21 12 68 hverdage mellem kl. 10.00 – 12.00 for at oprette medlemskab. Du kan også sende en mail til egs@outlook.dk

Hvad koster det at benytte Værkstedet?
For at få adgang til Værkstedets faciliteter og blive medlem af foreningen, skal du betale et kontingent. Beløbet er kr. 75,- og betales en gang årligt. Betaling skal ske kontant hver mandag fra 10-12 i mødelokalet på Værkstedet eller via MobilePay: 450469, eller via bankoverførsel reg: 1971 og kontonr.: 9711203501. HUSK AT NOTERE NAVN OG MEDLEMSNUMMER.

Kontingentet anvendes bland andet til nyanskaffelser af maskiner og værktøj.

Som medlem af foreningen Værkstedet, medbringer du selv dine materialer, med mindre at du vil arbejde med ler. Her købes ler gennem foreningen, for at sikre en ensartet og sikker brænding.

Hvordan ledes Værkstedet?
Værkstedet ledes af en koordinator, som er ansat af Aarhus Kommune og en bestyrelse, som vælges til en generalforsamling.  Bestyrelsens opgave er at varetage brugernes interesser.

Driften
Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg varetager den daglige drift og ledelse af Værkstedet i Østergade.

Her kan de se en lille inspirationsvideo om Værkstedet i Østergade.